Afmål dine Spirefrø

Afmåling af dine spirefrø er Trin 2 i din dyrkning af Spirer og Mikrogrønt. Frømængden skal passe med spirebeholderen. Sådan får planterne ilt og dræn nok. Det giver dig sunde spirer.

Spireperle med kløverspirer

Hvorfor skal du afmåle spirefrø?

Dine spirer og mikrogrønt vokser bedst, når der er balance mellem mængden af 
spirefrø og størrelsen på din spireholder. Hvis der ikke er balance vil dine frø og spirer enten være svære at holde tilpas fugtige. Eller frø og spirer har svært ved at slippe af med overskydende fugt, så de rådner i bakken.

Løsningen er heldigvis nem. I det følgende lærer du:

  • Ulemper ved for få eller for mange frø
  • Hvordan du finder den rette frømængde
  • Hvordan du ‘redder’ den forkerte frømængde

Når du følger disse tips, bliver dine spirer nemme at dyrke for dig.

For få spirefrø i spirekassen

Hvis du afmåler for få frø til din spirebakke, får dine frø og spirer svært ved at holde på den vigtige fugt.

Dine frø og spirer har brug for at være en smule fugtige hele tiden. Det gælder lige fra du hælder frøene op i din spirebeholder, og til du høster dem. For få frø i din spirebeholder gør det vanskeligt for frøene at holde på den vigtige fugt mellem hver skylning. Spirer får svært ved at holde fugten omkring det nedre af stænglen og rødderne – hvis planterne da ikke tørrer ud før det.

Resultatet af for få frø er nemlig ofte, at frø og spirer tørrer ud og nemt visner for dig. Så det er alfa og omega, at du afmåler dine spirefrø korrekt. Sådan vil din dyrkning blive nem og vellykket. I det følgende kan du se, hvordan du afmåler mængden af spirefrø rigtigt til din beholder.

For mange spirefrø i spirekassen

Hvis du afmåler for mange frø til spirebakken, får frø og spirer svært ved at slippe af med overskydende fugt.

Dine frø og spirer må ikke tørre ud, men omvendt må de heller ikke være for våde. Planter har brug for ilt til at leve, og de skal kunne slippe af med overskydende fugt. Det gælder lige fra det tidspunkt, frøene begynder at spire, og indtil du spiser de modne spirer eller mikrogrønt.

Hvis der er for mange frø i din spirebeholder, vil frøene ligge for tæt, så de ikke kan få ilt. Hvis frøene spirer, kommer planterne til at vokse så tæt, at de ikke kan slippe af med overskydende fugt. Det får spirerne til at rådne.

Så det er vigtigt, at du afmåler dine spirefrø korrekt og fordeler frøene i spirebeholderen. Sådan vil din dyrkning blive nem.

Find den rette frømængde

Den rette frømængden afhænger af den spirebeholder, du har valgt til din dyrkning af spirer.

I en spirebakke som min SpirePerle spirebakke ligger frøene i et enkelt, jævnt lag. Fingerreglen i en SpirePerle er, at de tørre frø skal fylde 3/4 af frøbakken, når de er fordelt lige i bakken.

I et spireglas varierer mængden meget men 1/5 for bælgfrugter og 1/10 for frø med blade er en god regel til spireglas.

Når du køber din spirebeholder i FRISKE SPIRER shop finder du en manual et skema over præcise gram for hver frøsort til din valgte beholder for at lette din afmåling.

Afmål din spirefrø til din valgte spirebeholder

Sådan redder du for få spirefrø

Hvis du er kommet til at afmåle for få frø til din spirebeholder, er der to løsninger:

  • Du kan enten skynde dig at lægge nogle ekstra frø i blød og tilføje dem til spirebeholderen så hurtigt som muligt.
  • Du kan i stedet samle frøene i den ene ende af bakken. Det vil gøre det lettere for fugt at klæbe fast til frø og spirer i stedet for vandet fordamper for hurtigt.

Vær opmærksom på, at frøene altid skal fordeles i et enkelt jævnt lag. Hvis frøene ligger i en stor klump, kan de ikke få ilt nok.

Sådan løser du for mange spirefrø

Hvis du er kommet til at afmåle for mange spirefrø til sin beholder, er der to løsninger:

  • Hvis du straks kan se, at du har hældt for mange frø op i glasset til iblødsætning, kan du fordele nogle af frøene på et stykke rent køkkenrulle, så de tørrer igen.
  • Hvis du allerede har haft frøene i blød i mere en 30 minutter, må du dyrke dem. Tricket er her at du fordeler frøene i flere spirebeholdere. Hvis du ikke har flere beholdere, kan du lave dit eget spireglas eller dyrke frøene på vat.
Afmål dine spirefrø til spirer og mikrogrønt

Hvor længe kan du flytte frø?

Du kan fordele dine spirefrø og spirer til flere beholdere de første 1-3 dage af dyrkningen for spirer med blade. Bønner, ærter, linser og kikærter kan du kun flytte den første dag. Efter denne tid er spirerne blevet for skrøbelige at hælde i en ny beholder.

Hvis du dyrker dine spirer i en SpirePerle, kan du blot flytte nogle af frøene til den næste bakke. Dette er muligt, da jeg har designet SpirePerlen, så du kan bygge op til 5 frøbakker i denne spirebeholder.

Når du fordeler dine frø og spirer til flere bakker, gælder samme tommelfingerregel som altid: Der bør være hverken for få eller for mange spirer i din beholder. Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at knække de skrøbelige spirer under flytningen. Snart kan du nyde den ekstra håndfuld spirer i din smoothie, salat eller wrap.

Sådan dyrker du Spirer

Guide til at dyrke Spirer på 2-6 dage. Den viste beholder er en SpirePerle.

1 Vælg din spirebeholder

Trin 1
Vælg en Spirebeholder der passer dig og dine frø.

2 Afmål frø til spirebeholderen

Trin 2
Afmål en mængde spirefrø som passer til din beholder.

3 Læg frøene i blød i vand

Trin 3
Læg frøene i blød i køligt vand i glas som vist på frøposen.

4 Hæld frøene op i spirekasse

Trin 4
Hæld våde frø op i SpirePerle og skyl med køligt vand i 10 sek.

5 Skyl spirer morgen og aften

Trin 5
Skyl spirer morgen og aften med køligt vand fra hanen.

6 Høst modne spirer efter 2-6 dage

Trin 6
Høst modne spirer efter 2-6 dage afhængig af frøets sort.

Flere tips

Du finder en manual i hver spirebeholder, du køber i FRISKE SPIRER shop. Manualen viser frømængde til bakken + Tips til din valgte beholder.

SHOP

Økologiske Solsikkefrø til Spirer

Økologiske
Solsikkefrø

Økologiske Ærter til Spirer og Mikrogrønt

Økologiske
Grønne ærter

Økologiske Radisefrø til Spirer

Økologiske
Radisefrø

Økologiske Broccolifrø til Spirer

Økologiske
Broccolifrø

Økologiske Mungbønner til Spirer

Økologiske
Mungbønner

Mere om Spirer og grøn Livsstil

På min shop Spirefroe.dk finder du endnu flere artikler om spirer, mikrogrønt og sund livsstil.

Undrer du dig over, at jeg har to sites? Det skyldes, at en shop trækker meget på en server. Det samme gør videoer. Da jeg nyder at dele spændende viden med dig, og du skal kunne loade indholdet hurtigt, var det nødvendigt med to sites.

Derfor måtte jeg skabe to universer til dig:

FriskeSpirer.dk med videoer og blog.
Spirefroe.dk med shop, opskrifter og blog.

Jeg håber, du nyder at rejse rundt i mit grønne univers.

FRISKE SPIRER logo

NYHEDSBREV

Tips, Opskrifter & Inspiration til dine friske Spirer og Mikrogrønt.